INFORMATION

Formål

Formålet med Kleio er gennem indsamling af historiske kildetekster, publicering af artikler, bøger og podcasts – samt udvikling af undervisningsmateriale – at udbrede kendskabet til en lang række historiske emner. Materialet henvender sig til den alment historieinteresserede, men kan ligeledes indgå i historieundervisningen på forskellige niveauer.

Kilderteksterne i kildearkiverne kan både læses særskilt - og anvendes i forbindelse med udgivelserne i form af artikler, bøger, podcasts og undervisningsmateriale. Ophavsret og regler for brug af materiale, læs mere her >

Om Kleio

I den græske mytologi var Kleio en af de ni muser, der opfattedes som guddommelige beskyttere af forskellige kunstarter som f.eks. musik, sang og digtning. Senere blev de også anset for beskyttere af kundskaber inden for historie, filosofi og astronomi. Navnet er måske afledt af mousai, d.v.s. ’de, der erindrer’. Ifølge nogle af de mytiske fortællinger var muserne døtre af Zeus, den øverste og mægtigste af de græske guder, og titanen Mnemosyne (’Erindring’), datter af Uranus og Gaia. De blev dyrket flere steder i Grækenland og mentes bl.a. at bo på bjerget Helikon nær Olympen og bjerget Parnassos ved Delfi. Til tider opholdt de sig også på Olympen, hvor de underholdt de øvrige guder. Muserne åbenbarede sig dog også for menneskene. De var nært knyttet til Apollon, guden for bl.a. musik, digtning og spådomskunst. De blev anset for at være alvidende og i besiddelse af en overnaturlig evne til at indgive inspiration. På den måde var muserne i stand til at skænke mennesker kunstneriske evner og et næsten profetisk indblik i fortid og fremtid. I hellenistisk tid blev deres virkeområde udvidet til ikke bare at omfatte kunst, men også videnskab i almindelighed. Ordene musik og museum er afledt ’muse’. I romersk tid blev deres antal mere fastlagt og man ser en fordelingen af kunstarter og videnskaber imellem dem. De blev afbilledet som unge kvinder iklædt flagrende gevandter og tildelt særlige attributter, der symboliserede deres virkefelt.

Kleio blev anset for historiens beskytter. Hendes navn var afledt af κλείω, d.v.s. at fortælle, berømme eller hylde. Hun blev ofte afbilledet med en åben skriftrulle, bog eller tavler samt en griffel i hånden. Desuden bar hun ofte en laurbærkrans på hovedet som symbol for ære, berømmelse og udødelig erindring. Blandt hendes attributter ses ofte også et vandur (klepsydra) symboliserende tiden – og en lang, lige metaltrumpet (salpinx) symboliserende kundgørelse og udbredelse af berømmelse og historiske begivenheder. romerne gav hende det latinske navn Clio.

Kontakt / support

Webredaktion

Jesper M. Rosenløv, Cand. mag. / Ph.d.