Tertullian om Neros kristenforfølgelser

Tertullian (160-225) var kristen teolog og forfatter. I en række skrifter forsvarede Tertullian kristendommen mod hedensk kritik. Desuden kritiserede han det, han anså for kætteri samt de romerske myndigheders forfølgelse af de kristne. [Læs / udskriv som PDF]

Med hensyn til oprindelsen af lovgivningen på dette område, så fandtes der et gammel dekret, der sagde, at ingen gud måtte indføres af en hersker uden godkendelse af senatet. M. Aemilius kender denne lov fra sagen vedrørende hans gud, Alburnus (1). Dette er også relevant i vores sag, for blandt jer afhænger en guds guddommelighed af menneskers beslutning. Medmindre en gud behager mennesker, vil han overhovedet ikke være en gud; faktisk skal mennesker vise Gud nåde!

Det var på Tiberius’ tid, at det kristne navn bredte sig ud i verden, og han henviste nyheden om dette, som han havde modtaget fra Palæstina i Syrien – og som havde afsløret sandheden om Kristi guddommelighed – til senatet, idet han udøvede sin forret ved at give det sin godkendelse.  Senatet havde ikke godkendt det på forhånd og afviste det derfor. Kejseren holdt fast i sin mening og truede dem, der anklagede de kristne.
Se efter i jeres arkiver, så vil I finde, at Nero var den første, som trak det kejserlige sværd mod vores religionssamfund netop på det tidspunkt, da det opstod i Rom. Og det glæder os – ja, intet mindre end glæder os – at det var et sådant menneske, der påbegyndte forfølgelsen af os. For enhver, der kender Nero, vil forstå, at medmindre noget var godt – ja, endda meget godt – ville det ikke være blevet fordømt af Nero. […]

Vores kristne navn opstod første gang, da Augustus var kejser. Under Tiberius’ regeringstid bredte vores tros lys sig ud i verden. Under Nero blomstrede fordømmelsen. Måske var det værd at overveje, hvilke karaktertræk denne vores første forfølger havde. Hvis han var retfærdig og ren, så er de kristne umoralske og hensynsløse. Hvis han ikke var en fjende af folket, så er vi en fjende af folket. Vores forfølger viste vores sande karakter ved at straffe dem, der var på kant med ham.

Tertullian (Apologeticus 5.3; Ad Nationes 1,7). Overs. J. Rosenløv efter T. R. Glover: Tertullian – Apology and De Spectaculus. Cambridge, Mass. (1976) s. 29 samt Q. Howe, 2007. Patristics Project at Faulkner University.