Sveton om Neros kristenforfølgelser

Sveton (ca. 75 - 150 e.Kr.) var romersk historieskriver, der i omkring år 121 udgav en række biografier om de romerske kejsere (De Vita Caesarum). Som embedsmand havde Sveton adgang til de kejserlige arkiver, men benyttede sig ligeledes af mundtlig overlevering og anekdoter. [Læs / udskriv som PDF]


[Om Neros regeringstid (54-68) beretter Sveton:] Der blev under ham skredet ind med alvorlige straffe mod mange misbrug og ligeledes indført nye strenge bestemmelser. Der blev sat grænse for overdådighed; offentlige bespisninger blev reduceret til uddeling af mad; det blev forbudt at sælge andet kogt i spisehusene end grøntsager og kål, medens der tidligere var enhver art af spisevarer til fals; de kristne, en slags mennesker, der var befængt med en ny og skadelig over­tro, blev ramt af hårde straffe; firspandskuskenes optøjer blev forbudt (de havde ifølge en gammel uskik ret til at løbe om­kring og narre folk eller stjæle fra dem for sjov skyld); pantomimespillernes tilhængere blev forvist tillige med dem selv.

 

Sveton: De Vita Caesarum (Nero 16,2). Oversættelse af A. B. Drachmann: Svetons kejserbiografier, Kbh. (1911-1916). Genudg. 1963 (Romerske kejsere) vol. II: s.48.  

 

 

 

FORSIDE | INFORMATION | ABONNEMENT | KILDEARKIVER | MYTEDRAB | UDGIVELSER | LINKS