Konstantin forbyder at tvinge kristne til at ofre, 323

Efter at have konsolideret sin magt i 312 udstedte kejser Konstantin Den Store en række love, der gav den kristne kirke en række rettigheder. I 323 forbød han tvinge kristne til at ofre. . Konstantins love blev senere optaget i den romerske lovsamling Codex Theodosianus. [Læs / udskriv som PDF]


[25. december, 323:] Da vi har bragt i erfaring, at gejstlige og andre personer som er katolikker (1) — er tvunget af tilhængere af andre religioner til at gennemføre ofre i anledning af lustrum (2), bestemmer vi ved denne forordning, at hvis nogen person mener, at de der tjener den højeste og helligste lov skal tvinges til at gennemføre ritualer som tilhører en fremmed overtro, skal han offentligt piskes, når hans retslige status tillader denne straf, eller hvis hans stand beskytter ham mod denne hårde straf, skal han betale en meget høj bøde, som skal tilfalde det offentlige.

 

Codex Theodosianus 16.2.5. Oversættelse P. Ørsted: Arven fra Rom. Kbh. (2000), s.72

(1) Katolikker: medlemmer af enheds- eller helhedskirken. Katholikos betyder almindelig, generel eller universel.
(2) Lustrum: femårig periode, der afsluttedes med ofringer og ritualer

 

 

 

FORSIDE | INFORMATION | ABONNEMENT | KILDEARKIVER | MYTEDRAB | UDGIVELSER | LINKS