Hippolyt om den kristne dåb og bekendelse
Hippolyt (170 - 235) var biskop i Rom og en af de vigtigste kristne teologer i det 3. årh. Nedenstående uddrag er fra ”Hippolyts apostolske tradition” (fra ca. 215)hørte til kirkens kanoniske retsgrundlag, der skulle give retningslinjer for kristen moral, kirkelige handlinger og autoriteter. [Læs / udskriv som PDF]
Da skal han (dåbskandidaten] stige ned i vandet, og presbyteren skal spørge ham således: ”Tror du på Gud, Fader og den almægtige [pantokrator]?”Dåbskandidaten skal svare: ”Jeg tror.”
Og presbyteren skal lægge hånden på hans hoved og dykke ham første gang; og så skal han sige: ”Tror du på Kristus Jesus, Guds Søn, som ved Helligånden er født af jomfru Maria og blev korsfæstet under Pontius Pilatus og er død og begravet og genopstod på tredjedagen levende fra de døde og opfoer til himmels og sidder ved Faderens højre, skullende komme igen for at dømme levende og døde?” Og når denne siger: ”Jeg tror” — døbes han atter.
Og atter siger han: ”Tror du på Helligånden og den hellige kirke [ekklesia] og kødets opstandelse?” Den, som døbes, sige atter: ”Jeg tror” — og så skal han dykkes for tredje gang.
Overs. P. Schindler: Antiquitates Christianae, vol. 4 (De Apostolske Fædre, bind 2), Kbh. (1948) s.324.
|