Den gammelromerske trosbekendelse

Den ældste kristne romerske trosbekendelse (Romanum) kendes fra den kristne teolog og forfatter Tertullian (160-225).  I tre forskellige værker forfattet i perioden fra ca. 190 til 205 refererer Tertullian trosbekendelsen på forskellig vis. Trosbekendelsen skulle ikke offentliggøres før ved dåben, så Tertullian nøjes med at referere den — men bag de tre varianter ses tydeligt kernen. [Læs / udskriv som PDF]

[De praescriptione haereticorum, efter 190:]

Vi tror på én eneste Gud
og Guds Søn, Jesus Kristus
født af jomfruen
og som led, døde og blev begravet
bragt tilbage til livet
igen optaget i himlen
sidder ved Faderens højre hånd
vil komme for at dømme
og som fra Faderen har udsendt Helligånden

[De virginibus velandis, efter 205:]

Jeg tror på én Gud: Verdens skaber
og Ordet, kaldet hans søn: Jesus Kristus
ved Gud Faders ånd og kraft bleven kød
i Marias moderliv og født af hende
fæstet til korset
han opstod den tredje dag
blev bragt op til himlen
sat ved Faderens højre hånd
vil komme i herlighed og føre de gode til evigt liv og fordømme de onde til evig ild
og som sendte sin stedfortrædende magt: sin Helligånd
til at styre sine troende
og kødets opstandelse

[Adversus Praxean, ca. 200:]

Vi tror på én Gud, den almægtige, verdens skaber
og hans søn: Jesus Kristus
født af Jomfru Maria
kors fæstet under Pontius Pitatus
på tredjedagen bragt til live fra de døde
optaget i himlen
sidder nu ved Faderens højre hånd
vil komme for at dømme levende og døde.

Tertullian Adv. Prax. 2; De Præscript. 13 og 36; De Virg. veland. 1: Overs. P. Schindler: Antiquitates Christianae, vol. 4 (De Apostolske Fædre, bind 2), Kbh. (1948) s.323.