| |
Biskop Ambrosius: Ligtale over kejser Theodosius
Efter kejser Theodosius’ død holdt Milanos biskop, Ambrosius 395 s, en ligtale over den afdøde kejser. I 390 havde Ambrosius kritiseret kejseren og opfordret ham til at angre og gøre bod for sin hårdhændede nedkæmpelse af uroligheder i den græske by Thessaloniki. [Læs / udskriv som PDF]
[…] Jeg har elsket denne mand, der satte mere pris på, at man gik i rette med ham, end at man smigrede ham. Han aflagde ethvert tegn på sin kongelige værdighed, han begræd i kirken offentlig sin synd, til hvilken han var blevet lokket ved andres rænker. Med suk og tårer bad han om tilgivelse. At gøre offentlig bod, hvilket almindelige mennesker skammer sig ved, det skammede kejseren sig ikke ved. Og der gik fra den tid ikke en dag, hvor han ikke sørgede over sin forvildelse. […] Jeg har elsket denne mand, der endnu i sin sidste stund, da han var ved at drage det sidste suk, spurgte efter mig. Jeg har elsket denne mand, der, da han droges med døden, var mere bekymret for kirkernes tilstand end for den nød, han selv var stedt i.
Uddrag af Ambrosius’ ligtale, afs. 34, 35: Oversættelse H. Haar o.a.: Kirkehistoriske Læsestykker, I: Oldtid og middelalder. 2. udg. Kbh. (1921) s. 43.
|
|