Ambrosius: Aftenhymne
Ambrosius (ca. 340-407) var biskop i Milano. Han skrev flere salmer og hymner, hvormed han gav kristne ideer en poetisk og musikalsk iklædning, der appellerede til tidens smag. Ambrosius fandt dermed en ny form, der bredte sig over hele Vesten. Ambrosius står derfor sammen med Skt. Hilarius af Poitiers (død 367) som pioner inden for den vestlige hymnedigtning. [Læs / udskriv som PDF]
O Skaber, i hvis magt det står,
at himlen om sin akse går,
som dagen gav dens lyse blik,
mens natten søvnens nåde fik,
at vore trætte lemmer må
til arbejd nye kræfter få,
og hvert et tungt og sorgfuldt sind
få gå til ro fra sorgen sin:
Tag mod vor tak og salmesang,
du hjalp så godt al dagen lang;
som du os har bønhørt i dag,
i varetægt i nat os tag.
Mit hjerte, tak ham for hans trøst,
min tunge, løft din lovsangs-røst,
min sjæl, giv ham din kærlighed,
med ædru sans din Gud tilbed!
Når sidste dagslys da er slukt,
bag nattens dybe mørke lukt,
skal troens lys ej slukkes ud,
for den er natten lys i Gud.
Gud, lad vor sjæl ej sovne ind,
des mere sovne lad vor synd,
lad troen svale søvnens glød
og gøre hvilen sund og sød.
Hold frygt og fare langt af vej,
lad hjertet drømme godt om dig,
giv sjælefred, at ej vi må
vort leje ligge søvnløs på.
Gud Fader og Guds kære søn
og Helligånd, tag mod vor bøn,
se i din nåde til os ned,
almægtige treenighed.
Efter J. H. H. Brochmann: 40 latinske Salmer med Oversættelse, Christiania (1901)
[Latinsk tekst:]
Deus creator omnium
polique rector, vestiens
diem decoro lumine,
noctem soporis gratia.
Artus solutos ut quies
reddat laboris usui
mentesque fessas allevet
luctusque solvat anxios.
Grates peracto iam die
et noctis exortu preces,
voti reos ut adiuves,
hymnum canentes solvimus.
Te cordis ima concinant,
te vox canora concrepet,
te diligat castus amor,
te mens adoret sobria.
Ut cum profunda clauserit
diem caligo noctium,
fides tenebras nesciat
et nox fide reluceat.
Dormire mentem ne sinas,
dormire culpa noverit;
castos fides refrigerans
somni vaporem temperet.
Exuta sensu lubrico
te cordis alta somnient,
ne hostis invidi dolo
pavor quietos suscitet.
Christum rogamus et Patrem,
Christi Patrisque Spiritum;
unum potens per omnia,
fove precantes, Trinitas. Amen.
|
