Apostlenes Gerninger om forholdet til myndigheder

”Apostlenes Gerninger” er forfattet af den samme forfatter som Lukasevangeliet. De to skrifters forfatter er ukendt, men tilskrives ifølge den kristne tradition Lukas, som Paulus i sine breve omtaler som læge og sin medarbejder. ”Apostlenes gerninger” dateres til omkring år 95 og indeholder en række beretninger om apostlene (udsendingene) – dvs. de første kristne missionærer, der efter Jesu død påtog sig udbredelsen af det det kristne budskab.
  Forholdet mellem kristne og jøder var som udgangspunkt i det 1. århundrede e.Kr. anstrengt.  Ifølge ”Apostlenes Gerninger” var især apostlene Peter og Johannes i den tidligste tid aktive som missionærer i Jerusalem. Deres forkyndelse vakte dog angiveligt de jødiske myndigheders uvilje. [Læs / udskriv som PDF]

[Det fortælles at apostlene missionerede offentligt på tempelpladsen i Jerusalem. Dette fik anføreren af tempelvagten til at gribe ind.] [Kapitel 5:] 26. Så gik anføreren sammen med vagtmandskabet hen og hentede dem, dog uden at bruge magt, for de frygtede, at folket skulle møde dem med stenkast. 27. Da de havde hentet dem, fremstillede de dem i Rådet (1), og ypperstepræsten (2) tog dem i forhør 28. og sagde: ”Vi har udtrykkeligt forbudt jer at undervise i dette navn, og alligevel har I fyldt Jerusalem med jeres lære og vil bringe denne mands blod over os.” 29. Peter og apostlene svarede: ”Man bør adlyde Gud mere end mennesker.” […]

Uddraget fra Bibelen er fra den autoriserede danske oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992.