Voltaire – kritik af islam og Muhammed

Den franske forfatter og filosof Voltaire (1694-1778) var oplysningstidens skarpeste kritikere af det, der blev opfattet som religiøs overtro og intolerance. På den ene side opfordrede Voltaire til tolerance – på den anden side indeholdt hans skrifter og breve en voldsom kritik af de etablerede religioner og deres tilhængere, som han mente fordrejede menneskehedens oprindelige rene og naturlige religion, der ikke indeholdt mirakler, guddommelige åbenbaringer eller fanatisme. [Læs / udskriv som PDF]

[Brev til Frederik d. 2. af Preussen, december 1740:] Det at en kamelhandler [Muhammed] vækker oprør i sin landsby; at han i ledtog med nogle elendige tilhængere overbeviser dem om, at han taler med englen Gabriel; at han praler af at være blevet båret op til himlen, hvor han delvist modtog denne uforståelige bog, i hvilken hver en side får den sunde fornuft til at gyse; at han for at hylde denne bog underlægger sit land jern og ild; at han skærer halsen over på fædre og kidnapper døtre; at han til den besejrede giver valget mellem sin religion og døden: Dette er givet ikke noget, som noget menneske kan undskylde, i hvert fald ikke, hvis han ikke er født som tyrker, eller hvis overtroen ikke har slukket alle naturlige lys i ham.

[Brev til Frederik d. 2. af Preussen, 20. januar 1742:] [Muhammed er] alt det, der ved bedrag kan opfindes af det mest grusomme og alt det, som fanatisme kan udrette af det mest gruopvækkende. Muhammed er her intet andet end Tartuffe (1) med hære under sin kommando.

Brev til Frederik d. 2. af Preussen, december 1740: G. Avenel (red.): Oeuvres complètes de Voltaire, bind 7, (1869), s. 105, oversættelse af Jesper Rosenløv efter G. Minois: The Atheist’s Bible. Chicago (2012) s.198. Brev til Frederik d. 2. af Preussen, 20. januar 1742, Minois s.198.