General Danican om sine oplevelser i Vendée

D. 20. oktober 1794 beskrev general Danican (egl. Louis Michel Auguste Thévenet (1764-1848)) fra revolutionshæren sine oplevelser i Vendée i et brev til Étienne-Alexandre Bernier, der havde været på oprørernes side [Læs / udskriv som PDF] :


Gennem et år har jeg skreget mod alle de rædsler, hvortil jeg har været det ulykkelige vidne. Adskillige borgere har opfattet mig som en galning [...] men jeg vil sige – og jeg vil bevise det for enhver, der beder om det – at jeg har set gamle mænd blive massakreret i deres senge, børn med overskåret hals ved deres mødres bryst, gravide kvinder eller kvinder, der lige havde født, henrettet i guillotinen, og at jeg har set afbrændingen af enorme lagre af korn og alle former for levnedsmidler. […] Overbebyrdet af arbejde og bekymring, er det umuligt for mig at give en detaljeret beretning, men hvis jeg blev indkaldt som vidne, ville det kun tage mig en uge at forberede en redegørelse, hvori jeg for alle de sande venner af republikken ville afsløre intrigerne i denne krig, om hvilken der har været konstante løgne, Bouchottes (1) forbrydelser og alle de narre, han satte i spidsen for vores hære for at få dem til at kæmpe. Jeg vil bevise, at drukninger ikke kun fandt sted i Nantes, men at denne form for tortur blev praktiseret tredive steder langs Loire. De grusomheder, der blev begået for mine øjne, har i den grad påvirket mit hjerte, at jeg ikke vil føle nogen beklagelse ved at dø. […] Jeg vil tale lige op i kannibalernes ansigt.

 

General Danican om sine oplevelser i Vendée, Oversættelse af J. Rosenløv efter R. Secher: A French genocide. The Vendée. Notre Dame (2003) s.136f.

(1) Jean-Baptiste Bouchotte (1754-1840), officer og af Konventet udpeget til krigsminister fra april 1793 til marts 1794.

 

 

 

FORSIDE | INFORMATION | ABONNEMENT | KILDEARKIVER | MYTEDRAB | UDGIVELSER | LINKS