Muslimske tolkninger af kampene om Barbastro, 1064

I år 1064 havde frankiske og normanniske riddere angrebet og hærget den muslimske fæstning Barbastro. Der er delte meninger blandt historikerne om, hvorvidt Barbastro-episoden i 1064 skal ses som en forløber for korstogene og hvorvidt de kristne riddere handlede på opfordring af pave Alexander d. 2s løfte om syndsforladelse.
 Herunder en række muslimske tolkninger af kampene om Barbastro.Ibn ’Abd al-Barr (d.1071) var en muslimsk retslærd og imam af den malikitiske retsskole. Den muslimske historiker Ibn Hayyan (987-1075) havde været ledende embedsmand ved al-Mansurs hof i Córdoba og skrev senere et historisk værk om det muslimske herredømme i Spanien, hvori kampene om Barbatsro omtales. Al-Bakri (d. 1094) var muslimsk geograf, der bl.a. skrev om de normanniske og frankiske ridderes erobring af Barbastro i 1064. [Læs / udskriv som PDF]

[Al-Barr:]

Hvad mener I om det, oh muslimer, når I ser moskeen og prædikestolen, som før var vidne til oplæsningen fra Koranen og den kære lyd af det muslimske bønnekald, nu er besudlet af flerguderiets vanhelligelse og belæsset med kirkeklokker og kors. Allahs troende og imamerne og fromme mænd, tjenere og muezzinerne bliver nu trukket væk til ofring som dyr af de vantro, de bliver slagtet, de kaster sig ydmyget til jorden i moskéen, som dernæst bliver brændt og gjort til aske, alt imens de vantro griner og fornærmer os, og vores religion hyler og græder

[Ibn Hayyan:]

[Ibn Hayyan omtaler en af de kristne hærførere fra Barbastro som:] Hærføreren for kavaleriet i Rom (1) […] [Senere knytter Ibn Hayyan følgende bemærkning til historien, efter at den muslimske hær under al-Muqtadir havde generobret Barbastro i april 1065:] Således blev byen Barbastro genvundet for muslimerne ved Hans vilje, som har skabt alting, og med det beskedne tab af halvtreds af de modigste muslimer, som faldt som martyrer for islam og som med det samme af Allah fik nedskrevet deres navne, så de fik adgang til Paradiset. De vantros tab var betydelige, idet de udgjorde tusinde ryttere og femhundrede fodfolk. Byen blev renset for afgudsdyrkelsens urenhed og den blev rengjort for polyteismen og vantroens besmittelse”

[Al-Bakri:] 

Folkene fra Ghalish [Sydfrankrig] og normannerne var hurtigt i stand til at plyndre byen på grund af det ringe antal forsvarere, der ikke var forberedte på angrebet. Deres leder hed al-Biyutbyn (?) og han havde kommandoen over en hær på omkring 40.000 riddere. De belejrede byen i fyrre dage, før de indtog den. Dette var i året 456 [år 1064]. De massakrerede mændene og tog et utælleligt antal muslimske kvinder og børn til fange. Det fortælles at de udvalgte sig 5000 muslimske jomfruer og skønheder og sendte dem som gave til kejseren i Konstantinopel. [Frankerne]erobrede så megen plyndringsgods og ejendom i Barbastro at det trodser enhver beskrivelse.

Ibn ’Abd al-Barr: Oversat af M. Pihl efter D. S. Cucarella: "Corresponding across Religious Borders: Al-Bājī's Response to a Missionary Letter from France," Medieval Encounters, 2012, nr. 18 (1), s. 1–35, fodnote 22. Ibn Hayyan: Oversat af M. Pihl efter J. F. O’Callaghan: Reconquest and Crusade in Medieveal Spain, (2003) s.26-27 samt The History of the Muhammedan Dynasties in Spain by Ahmed Ibn Mohammed Al-Makkari, (1964), bd. 2, s. 270. Al-Bakri: Oversat af M. Pihl efter C. Melville & Ubaydli: Christians and Moors in Spain ,Vol. III: Arabic Sources, Liverpool (1992), s. 70-71.