TEKST 157: Breve fra pave Urban d.2. til korsfarere samt til Spanien

I december 1095 sendte Pave Urban d.2. (1088-1099) et brev til de korsfarere, der var ved at samle sig Flandern. I august 1096 sendte Urban også et brev til korsfarere fra Bologne. I disse brev forklarer paven tanken og motivet bag korstogsbevægelsen. Senere i 1098 sendte paven et brev til biskop Peter i byen Huesca i Spanien, der i 1096 var blevet generobret for kristenheden af kong Peter d. 1. af Aragonien. I dette brev beskriver paven den kristne generobring af Spanien og Det Første Korstogs sejre i Øst ved Nikæa og Dorylæum i år 1097 som to sider af den samme sag: En kristen modoffensiv og reformation efter islams tidligere ekspansion og herredømme. I 1099 skrev Urban d. 2. et brev til biskop Pons af Barbastro i Spanien, hvori han gør status over korstogsbevægelsens foreløbige resultater og definerer den som en kristen modoffensiv mod islams tidligere ekspansion. [Læs / udskriv som PDF:]

Vi vil tro, at jeres broderskab gennem mange beretninger for længst er blevet bekendt med, at et barbarisk raseri på sørgelig vis har ramt og ødelagt Guds menigheder i Orienten (1). Mere end dette, og blasfemisk at nævne, har dette endda fanget dets kirker og Kristi hellige by [Jerusalem], der blev forherliget af Hans lidelse og opstandelse, i utålelig trældom. Idet vi med from bekymring sørgede over denne katastrofe, besøgte vi områderne i Gallien og helligede os indgående den opgave at opfordre landets fyrster og deres undersåtter til at befri kirkerne i øst. Under rådsmødet i Auvergne (2) tilskyndede vi dem højtideligt til at udføre sådan et forehavende, som en forberedelse til en forladelse af alle deres synder. Og vi har indsat vores mest elskede søn, Adhemar, biskop i Puy (3), som leder af denne ekspedition og foretagende i vort sted, således at de, der måske ønsker at foretage denne rejse, bør efterkomme hans ordre, som om de var vores egne og fuldt ud underlægge sig det, han måtte løse og binde (4) i det omfang det måtte synes passende for dette embede. Hvis der i øvrigt er nogen af ​​jeres folk, som Gud har inspireret til at aflægge dette løfte, så lad dem vide, at han [Adhemar] med Guds hjælp vil drage afsted på dagen for Marias optagelse i Himmelen (5), og at de derefter kan slutte sig til hans følge. […]

[Til korsfarere fra Bologne, august 1096:]

Vi har hørt, at nogle af jer har lyst til at drage til Jerusalem, fordi I ved, at dette i høj grad ville glæde os. Da bør I vide, at for enhver, der begiver sig ud på denne rejse - ikke af begær efter verdslige fordele, men kun for at frelse sin sjæl og for at befri kirken - eftergives al bod for hans synder helt, hvis han har afgivet en sand og fuldkommen syndsbekendelse. Dette er fordi, han har viet sin person og sin formue til Guds kærlighed og for sin næste.

Men vi vil ikke tillade præster og munke at rejse dertil uden tilladelse fra deres biskop eller abbed. Desuden bør biskopper sikre sig, at menigheden ikke efterlades uden præster. Opmærksomheden skal også rettes mod unge gifte mænd, for at sikre, at de ikke overilet foretager en sådan rejse uden samtykke fra deres koner.

Må den almægtige Gud styrke jer i kærlighed og ærefrygt og befri jer fra alle synder og fejl og give jer indsigt i fuldkommen velgørenhed og sand fromhed.

[Til biskop Peter af Huesca, d. 11. maj 1098:]

[…] Det bedste i vor tid er, at Gud efter mange år har mildnet det kristne folks lidelser og vær-diget sig til at hæve troen. I vore dage har Han med kristne styrker besejret tyrkerne i Asien og muslimerne i Europa, og ved endnu mere immanent guddommelig nåde har Han ført byer, der en gang var berømte, tilbage [restituit] til udøvelsen af Hans religion. Blandt disse har Han ved vor elskede søn, Kong Peter af Aragoniens ihærdige bestræbelser, befriet [liberatam] domkir-kebyen Huesca fra saracenernes tyranni og genskabt Hans katolske kirke [reformauit].


[Til biskop Pons af Barbastro, 1099:]

[…] I vor tid [nostris temporibus] er kirken blevet udvidet, muslimernes herredømme er blevet reduceret og ved Guds gave er den kristne kirkes gamle ære blevet genoprettet.

J. M. Rosenløv & M. Pihl: Korstogene – Islams ekspansion og kristen modoffensiv (2014)

Brevet til Flandern: P. Jaffé: Regesta pontificum Romanorum ab condita ecclesia ad annum post Christum natum MCXCVII, Leipzig (1885-9), 5608. Her efter A. C. Krey, The First Crusade: The Accounts of Eyewitnesses and Participants, Princeton (1921), s.42f.Brevet til Bologne: H. Hagenmayer: Die Kreuzzugsbriefe aus den Jahren 1088-1100, Innsbruck (1901), her efter E. Hallam (red.): Chronicles of the Crusades. Eye-Witness Accounts of the Wars Between Christianity and Islam. London (1989) s.63. Uddrag af Urban d. 2.’s breve til biskop Peter af Huesca og biskop Pons af Barbatro i år 1099 er oversat af M. Pihl efter Paul E. Chevedden: ”Crusade Creationism versus Pope Urban II’s Conceptualization of the Crusades”, The Historian, 75, No 1, 2013, s. 38, 40.