Fortalen til Jyske Lov (1241)

I år 1241 gav den danske konge, Valdemar Sejr, Jyske lov – en lovbog, der skulle gælde for Jylland og Fyn. Skåne og Sjælland havde allerede deres egne lovsamlinger – de såkaldte landskabslove. Forskerne diskuterer dog, om Jyske Lov opnåede en status, hvorved den kom til at gælde for hele Danmark. Landskabslovene blev erstattet af Danske Lov i 1683. [Læs / udskriv som PDF]

Således begynder fortalen til Jyske Lov, som kong Valdemar gav, og danerne vedtog.
Med lov skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov. Men ingen lov er jævngod at følge som sandheden, men hvor man er i tvivl om, hvad der er sandhed, der skal loven vise sandheden.

Var der ikke lov i landet, da havde den mest, som kunne tilegne sig mest. Derfor skal loven gøres efter alles tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres fred, og uretfærdige og onde kan ræddes for det, der er skrevet i loven, og derfor ikke tør fuldbyrde den ondskab, som de har i sinde. Det er også rigtigt, dersom nogen ikke af frygt for Gud og kærlighed til retten kan lokkes til det gode, at frygten for øvrigheden og landets straffelov da kan hindre dem i at gøre ilde og straffe dem, hvis de gør det.

Fortalen til Jyske lov, her efter E. Kroman og S. Juul: Danmarks gamle love på nutidsdansk, Kbh. (1945), bnd. 2 s.135f..